Når jeg kommer hjem fra arbejde, så har jeg altid noget lækkert med mig hjem til vores aften. Det kan være en sund juice, som jeg ved, at min lille søn elsker. Det kan være et stykke chokolade, som jeg ved, at min mor vil elske. Det kan være et bilblad, som min kæreste elsker at læse. Eller det kan være en god bog til mig selv.
Isfuglen i Glostrup
Jeg arbejder i en vuggestue i Glostrup – Isfuglen og har faktisk en lang rejse frem og tilbage hver dag. Noget af tiden bliver selvfølgelig brugt på at vente på en eller anden station på den forbindelse, jeg skal videre med. Og det er så der, jeg finder lækkerierne. Det lyder ikke særligt spændende, men sådan er det bare. Jeg kan ikke lade være med at købe noget, som en af os, eller os alle sammen vil nyde om aftenen, når jeg er kommet hjem.
Jeg bor i Gilleleje, og det er svært at komme til Glostrup herfra. Især når man skal rejse med offentlige transportmidler. Og det skal jeg. Jeg er hunderæd for at køre i bil. Har en gang været ude for en frygtelig ulykke og svor bagefter, at jeg aldrig vil køre i bil alene. Så jeg er nødt til at rejse ind mod København via Helsingør og så videre ud vestpå mod Glostrup.
Det er fingerplanens skyld. Men det er der ikke noget at gøre ved. Og faktisk er der blevet gjort en del for at udbedre de dårlige transportforbindelser, når man kommer fra Nordsjælland og vil ud vestpå, men desværre ikke nok.
Hvorfor så langt væk?
Du kan så spørge mig om, hvorfor jeg ikke finder et job, som ligger tættere på min bopæl. Se, det har jeg faktisk tænkt på i lang tid. Men fordi jeg er så glad for at være i den specifikke vuggestue i Glostrup, så har jeg simpelthen ikke fået kigget efter stillinger, der ligger tættere på mit hjem. Jeg kunne muligvis finde et job i Helsingør, men … ja.
Du ved, man er et vanedyr, glad for at være, hvor man er, og har ligesom vænnet sig til, at sådan er tingene bare. Jeg kender jo mine kollegaer godt. Vi har et godt samarbejde og holder meget af hinanden.
Kollegialt sammenhold
Det rørte mig meget, at de alle sammen på nær én kom til den sommerfest, jeg holdt i sidste uge. Hende, der ikke kom, var blevet syg, og hun var ret ærgerlig over det. Men de andre kom. Med partnere og børn, og vi havde en rigtig dejlig fest. Også selvom de skulle den lange vej tilbage til Glostrup sent på aftenen.
Men tænk, de kom enten med offentlige transportmidler eller i egen bil. Er det ikke rørende? Det synes jeg, at det er. Og jeg er glad for, at de kom. Det fortæller mig, at vi er et godt team, som udgør rygraden i den lille vuggestue. Og vi kan også mærke, at børnenes forældre synes, at vi gør vores arbejde godt. Den slags hold forlader jeg ikke bare, fordi jeg har lang transporttid til mit arbejde.