Nu er du sådan i et vakuum. Du ved, at til sommer, så bliver du student. Du ved også, at du skal videre i uddannelsessystemet. Men du ved også, at efter 12 – 13 år i skolesystemet, så har du altså lige brug for en pause fra bøger og læring. Hvad skal du derfor efter sommerferien? Du har måske en tanke om, at du bare skal finde dig et job og tjene nogle penge. Du har da også talt med de lokale supermarkeder, salatbarer eller cafeer om det. De har lovet at ringe til dig, hvis de får brug for personale.
Arbejde i udlandet
Hvad med at bryde lidt væk fra det som de fleste gør? Hvad med at gøre, noget som ganske få mennesker på din alder tør gøre? Hvad med at finde ledige jobs i Spanien? Der er nemlig mange muligheder for at finde et job i Spanien. Hvis du finder et ledigt job i Spanien, så har du også mulighed for at komme væk fra forældrene og prøve at stå på egne ben.
Og det er jo i virkeligheden grunden til, at du gerne ville have et job på cafeen eller i supermarkedet: Tjene nogle penge, så du kan flytte hjemmefra og eventuelt få råd til at rejse ud i verden sammen med en ven eller en veninde.
Giver erfaring
Med et job i Spanien vil du godt nok ikke kunne komme til at rejse rundt på hele kloden, sådan som tanken var. Men du vil til gengæld få den erfaring, som du gerne vil have: At kunne være selvstændig. Ikke at skulle være afhængig af, at din far giver dig lidt ekstra penge i ny og næ – og uden at din mor ved det! Et job i Spanien vil nemlig kunne give dig en tilstrækkelig stor indtjening til, at du selv kan forsørge dig – og faktisk prøve at leve som et almindeligt arbejdende – ungt – menneske.
Det vil også sætte dig i en meget stærk position, når du endelig beslutter dig for at rejse til Sydamerika. Det er jo en drøm at komme til Argentina – og dér taler de altså spansk. Så med et job i Spanien vil du også kunne nå at forberede dig bedre på turen til Argentina. Du vil nemlig ikke kunne undgå at lære det spanske sprog. Og det kan være en fordel, når du rejser videre.
Ledige jobs i Sydspanien
Der er mange ledige jobs i Spanien, og mange af dem kræver faktisk, at du kan tale og skrive dansk. Det er jo ikke noget, som vi tænker på, som en særlig kvalifikation, når vi har vores hverdag her i landet. Men i Spanien kan det være en stor fordel. Det vil ikke være særligt svært for dig at finde et job dernede. Men jeg foreslår, at du allerede nu begynder at søge efter ledige jobs i Spanien.
Der er nemlig flere og flere, der får øjnene op for de muligheder som et job i Spanien, giver. Det kan være, at du finder et job dernede, som måske kun er for en kort periode. Men det betyder ikke, at der ikke er andre ledige jobs i Spanien, som du også kan ansøge om, når du er dernede.