Åh, hvor ville jeg gerne være på kør selv ferie igen. Sidst vi var afsted – for mere end et år siden – var det bare vidunderligt. Vi havde pakket bilen, som er stor nok, med badetøj, hund, børn og en masse rugbrød, og så kørte vi bare ud i verdenen. Det var en vidunderlig følelse af frihed. Du ved. Den der følelse, som opstår, når man ved, at man ikke skal op til pligter, rengøring, skolegang og den slags. Bare en følelse af, at man kan gøre, hvad man vil. Lige præcist det, og ikke andet. Sådan lidt ligesom vi oplever vores ferier på Bornholm faktisk.
Visse udfordringer
Men jeg må indrømme sådan set i bakspejlet, at der også er nogle store udfordringer med at køre på ferie selv. For det første kender man jo ikke landene, man kommer igennem. For det andet, så har jeg aldrig før kørt i bjerge. Så det var noget af en udfordring for mig at skulle køre vores store bil igennem Alperne, imens min mand tog sig en lur fra rattet.
Børnene og hunden forstod ikke, helt hvorfor jeg blev nervøs, men det, blev jeg altså. Så på et tidspunkt kørte jeg ind på en rasteplads. De havde sådan et cafeteria, og jeg bød børnene på burgers og en pause. Hunden fik lov til at røre sig og få løbet noget af den opsamlede energi af sig. Fedt. Og jeg fik et pause fra min nervøsitet.
Kør selv til Italien
Jeg faldt i snak med personalet på cafeteriet. De var søde. De fortalte mig, at jeg var oppe på toppen, og ikke skulle være bange for nedkørslen. Grænsen til Italien var kun få km væk. Jeg fortalte dem, at vi i mange år har drømt om at komme på kør selv ferie i Italien med adgang til et lækkert badeland, så det ville være en fiasko for mig, hvis jeg ikke kunne klare nedkørslen. Vi sludrede lidt sammen. Børnene var ved at være trætte, og vores hund havde fundet et sted, hvor den kunne ligge og få sig en lille lur. Den hund sover altid!
Pigerne, jeg talte med, gav mig forskellige tips om gode steder at spise nede ved søen, om smukke steder at overnatte, og om, at jeg skulle huske at låse vores mobilhome, hvis vi alle sammen gik fra den. Jeg fik hevet børnene ud i bilen. Min mand var vågnet. Han var sulten, så han fik den ekstra burger, jeg havde fået bestilt. Og med i en pæn pose. Vi kørte videre. Jeg begyndte lige så stille at nyde kørslen.
Kroatien var fantastisk
Det var en fed fornemmelse bare at kunne køre derhen, hvor vi ville. Og så skete der det, at jeg i min lille, opmærksomme drømmeverden om en dejlig ferie glemte at dreje til højre. Vi nåede frem til grænsen til Kroatien. Stor ballade i bilen. ”Mor, vi skal ikke den vej, vi skal til Italien!” Og hvad så? Jeg tog en hurtig beslutning: ”Kør selv ferie i Kroatien kan ikke være så slemt.” Vi kørte over grænsen til Slovenien, og videre til Kroatien og fik nogle dejlige dage ved kysten. Badning, camping, nye venner og erfaringer. Bagefter tog vi hjem via Italien. 14 dage.