Her imens vi har været udsat for anden og tredje bølge af corona, har jeg naturligvis gjort som alle andre: Holdt mig hjemme så meget som muligt. Jeg har lært at acceptere at bruge mundbind. Også selv om det er dødirriterende, fordi brillerne dugger, når man har den på. Det er virkeligt en pestilens. Men det er nødvendigt.
Tid til rådighed
Jeg har også haft meget mere tid til rådighed, end jeg plejer. Virksomheden, som jeg arbejdede for, har været nødt til at dreje nøglen om. Desværre. Jeg får naturligvis dagpenge fra min fagforening. Men sandt at sige, så er jeg faktisk meget bekymret for fremtiden. Hvis der ikke snart kommer gang i den dampmaskine, som vi kalder samfundet, så bliver vi mange i min branche, der skal på dagpenge. Men kommer der gang i samfundet igen, så er jeg ret sikker på, at jeg hurtigt vil kunne finde et nyt job. Jeg er jo godt kvalificeret, og på mit CV kan jeg vise nogle fine udtalelser om de projekter, jeg har udført. Så jeg tager ligesom denne periode, hvor jeg er ledig som en periode, hvor jeg lærer nye ting og udfordrer mig selv med helt andre opgaver.
Tilbage til normalen
Jeg er nemlig begyndt at tro på, at vi aldrig kommer helt tilbage til det, som vi kalder ’normalt’ igen. Vi kommer til at lære at skulle være meget mere fleksible og meget mere indstillede på, at vi skal arbejde hjemmefra. Vi skal være meget bedre indstillet på, at vores samfund er digitalt.
Og det kræver altså noget modvægt at lære det. Et er, at man bestiller sine madvarer over nettet, og får en madkasse leveret. Noget helt andet er det, at arbejde skal ske digitalt – hvilket vil sige, at vi skal arbejde hjemmefra – i isolation fra kollegaer og andre mennesker. Vi skal ordne alle vores bankforretninger via e-bank. Vi skal til at forstå, at bøger og aviser ikke længere kan købes i fysisk form. Vi kan læse – eller høre – dem via et abonnement på en avis eller hos en bogklub. Vi skal lære at sidde rigtigt foran en computerskærm. Om det er en lap tops eller en desk tops er ligegyldigt. Ja, der er mange ting, vi skal vænne os til. Og som sagt, jeg tror, det vil betyde, at mange vil søge efter fysiske udfordringer og muligheder. Fx bare det at kunne gå en lang tur.
En guitar til begyndere
Selv har jeg fundet ud af, at jeg kan lide den fysiske kontakt, jeg har til min guitar. Jeg har købt en begynder guitar til mig selv på nettet. Jeg får undervisning af en musiklærer, som jeg fandt via nettet. Jeg kan godt lide at mærke mine fingre glide hen over strengene. Jeg kan også godt høre det, når jeg spiller falsk – og jeg kan se min lærer rive sig i håret, når jeg spiller falsk.
Han er en god lærer. Og han gør alt, hvad han kan, for at jeg skal lære det ordentligt. Men det er også svært. Han forklarer og viser mig. Alligevel, så savner jeg at kunne mærke svingningerne fra hans guitar, når han viser mig, hvordan det skal gøres rigtigt.