I min familie har vi rigtig god erfaring med at sende vores ældste datter på efterskole. Hun var en dygtig elev i folkeskolen, men hun blev meget usikker, da hun kom i 8. klasse. Hendes krop havde ændret sig i løbet af foråret og sommeren, inden skoleåret startede. Hun var ikke helt lige den model, som moden dikterer. Og det blev hun drillet meget med. Lidt for tyk, og ikke helt moderigtigt klædt på. Samtidigt var vi flyttet til en anden by, og hun skulle starte i skolen der. Det førte til, at hun ikke faldt til i klassen, hun kom i. Hun blev ked af det og nægtede at gå i skole.
Hjemmeundervisning?
Vi tog hende derfor ud af skolen, og hun fik lov til at gå herhjemme. En pause var måske løsningen. Vi ville selv undervise hende, så hun kunne vende tilbage til skolen i 9. klasse.
De første 3 måneder var det ren fryd for hende. Hun kunne sove længe, hver dag, og hun kunne lave lige, hvad hun ville.
Efter 3 måneder begyndte hun dog at kede sig rigtigt meget. Hun begyndte faktisk at lede efter et job. Hun fandt også ét som medhjælper i en butik i nogle få timer om dagen. Det, syntes hun, var sjovt til at begynde med. Men efter en måned, hvor hun forstod, hvad det vil sige at arbejde i en butik, blev hun lidt træt af det.
Vi var lidt bekymrede. Håbede, at hun gerne ville tilbage i skolen. Men, nej. Ikke på nogen vilkår kunne vi få hende overtalt. Vi talte derfor med venner og familie om vores problem mht. at få hende tilbage i skole. Én af vores venner foreslog, at vi sendte hende på efterskole. Det havde vi aldrig tænkt på. Vi vidste faktisk ikke, hvad en efterskole egentlig er.
Efterskole var løsningen
Vores ven forklarede, at det er en form for kostskole, hvor eleverne kan få den undervisning, de skal have for at bestå folkeskolens afgangsprøver, og samtidigt kan de få undervisning i særlige emner eller temaer, som de er særligt interesserede i. Hans egen dreng havde været på en efterskole, som har linjefag i sport og natur, som han er meget interesseret i. Han var kommet hjem med flotte karakterer i eksamensfagenes prøver og var blevet meget mere moden.
Vi overvejede muligheden og søgte længe på nettet: ”efterskole 9. klasse”. Der er mange at vælge imellem, og mange forskellige specialiseringer. Vi talte med vores datter om muligheden. Hun var ikke afvisende, men heller ikke helt entusiastisk. Vi fik hende med op på besøg hos en musikefterskole, hvor hun kunne møde lærerne og tale med nogle elever der. Det gav hende mod. Hun ville gerne forsøge at gå på skolen, så vi fik hende meldt ind, så hun kunne starte på 9. klasse niveauet.
Nu her, næsten et år efter, har hun spurgt, om hun kan fortsætte på den efterskole. På 10. klasses niveauet. Hun er blevet rigtig glad for at gå der, og har fundet nogle søde veninder. De spiller i et band sammen, og samtidigt danser de som juhupiger for andre bands på skolen.