Advokater til ekspropriation

Dette er en virkelig historie, som måske ikke er særlig speciel. Jeg kan bare huske den. Måske fordi jeg interesserer mig meget for, hvordan samfund udvikler sig. Jeg er sikker på, at der findes mange lignende historier verden over. Min historie går mere end 20 år tilbage. Hvad der skete, har muligvis været med til at føre landet, hvor historien foregår ud i en inderlig, dyb økonomisk krise. Lige lidt, fakta først: Landet er arealmæssigt 3,5 gange større end Danmark. Befolkningen er dobbelt så stor. Det er et land, der er karakteriseret ved en meget lang historie, som i den grad relaterer sig dets geografi. Her er mange bjergkæder. Det er ikke nemt at bygge infrastruktur i det – fx veje eller jernbaner. Landet ligger et strategisk vigtigt sted, hvor det er nødvendigt, at alle dele af det bliver bundet sammen af fx en motorvej.

Motorvej

For mere end 20 år siden besluttede staten, at der skulle anlægges en motorvej, der forbandt landet fra vest til øst. Der er tale om strækning på ca. 670 km. Den skulle sikre bedre forhold for international transport mellem øst og vest og fra nord til syd. Planlæggere sad i årevis ved tegnebordene, og endelig fik de vedtaget en lov for at bygge motorvejen. Der blev udsendt materiale til store entreprenører, og de fik muligheder for at give tilbud. Der blev lavet offentlige høringer i alle kommunerne, hvor motorvejen skulle anlægges. Der var meget ballade med lokale aktivister, der var bange for, at motorvejen ville skade miljøet og dyrelivet i nogle af de smukke naturområder, der findes. Der blev lavet en del modificeringer i planerne for, hvor motorvejen skulle ligge helt nøjagtigt. Man kom til enighed, og flere store internationale konsortier fik kontrakter på at konstruere motorvejen.

Advokater

Naturligvis havde staten et budget. Det var også blevet ændret flere gange. Fx så blev det dyrere at bore tunneler i nogle af de meget bjergrige områder, som motorvejen skulle igennem. Men arbejderne begyndte. I første omgang betød det, at entreprenørerne og deres advokater skulle i kontakt med alle de mennesker, der ejede land der, hvor motorvejen skulle ligge. Dele af deres landbrugsarealer skulle eksproprieres. Det var, som staten sagde nødvendigt, hvis vi ville have en positiv økonomisk udvikling. Anlæggelsen af vejen ville sikre nye arbejdspladser og en stærkere udvikling.

Ekspropriation

Nu er det bare sådan, at her i landet er der en meget stærk tradition for, at land er det vigtigste aktiv, et menneske kan eje. Så den kompensation, en landmand fx kunne forvente, stod slet i forhold til værdien af det stykke land, der skulle eksproprieres. Og da det sådan ca. var første gang i landets nyere historie, at så stort et projekt blev iværksat, så gik der ligesom inflation i priserne på land, der lå der, hvor motorvejen skulle konstrueres. Og det trak ud, fordi ekspropriation af land er en utroligt kompliceret proces her. Faktisk køres der stadig retssager, fordi en landmand føler, at han ikke har fået en retfærdig kompensation. Motorvejen er dog blevet konstrueret. Den har ikke ført den ønskede udvikling med sig – endnu.