Min mand synes, at jeg er lidt skør. Men jeg har det bare sådan, at efter indbruddet i vores hus for en del år siden, så vil jeg gerne føle mig helt sikker. Og det betyder, at jeg sørger for, at vi får skiftet alle låse i huset ud hvert andet år. Det er godt nok noget af en udgift, men hellere det, end jeg går og føler mig utryg og får stress af det. Udgifterne til behandlere af stress eller psykiske problemer er helt sikkert højere end nye låse i husets yderdøre.
Min egen regel
Reglen, jeg har, om at det skal gøres hvert andet år, har jeg selv sat. Jeg ved ikke, hvorfor det skal være hvert andet år. Måske forbinder jeg det ubevidst med den regel, der findes om, at bilen skal synes hvert andet år. På en eller anden måde har jeg bare forbundet de to ting. Noget med en tanke, der siger: ”Sikker bil og sikkert hus, så er jeg tryg.” Jeg kan ikke forklare det. Men jeg har heldigvis fundet en låsesmed på Frederiksberg, som også er billig. Han har efterhånden været her et par gange, og jeg får lidt rabat nu. Han er effektiv og kan komme på de mærkeligste tidspunkter. Så det er et fint samarbejde, vi har. Og så må min mand finde sig i, at han bor med en skør kone. Når jeg føler mig tryg, så har jeg det godt, og det er det vigtigste. Det er min mand, også enig med mig i.
Dybe spor
Jeg tror, at indbruddet, vi havde for måske 8 år siden, har sat meget dybe spor i min sjæl. Jeg kan huske, at efter indbruddet gik jeg i meget lang tid og var rigtig bange. Havde svært ved at falde i søvn og følte mig ligesom under observation hele tiden. Jeg kom i behandling hos en psykoterapeut, som hjalp mig med at komme af med angsten. Men det var ikke sjovt. Og jeg har stadig den her idé med at skifte dørenes låse ud.
Den gode låsesmed
Sidst låsesmeden (ham her: https://www.dencyklendelaasesmed.dk/) var her for at skifte låsene ud, fortalte han mig, at det ikke er nødvendigt at skifte dem ud hvert andet år, men at det selvfølgelig gør vores hus sikrere mod eventuelle indbrud. Og vores forsikringsselskab er da helt sikkert glade for, at vi gør det. De har jo nogle skrappe regler for, hvor ofte man skal skifte låsene.
Jeg er sådan set ligeglad med forsikringsselskabets regler. Det handler om, at min hverdag skal fungere, og skal den det, så skal jeg være tryg. Er det i virkeligheden ikke sådan for alle mennesker? Hvis vi går rundt og føler os utrygge, så kan vi da ikke fungere godt. Vi kan ikke klare de almindeligste opgaver. Og har man lidt for meget fantasi, som jeg har, så kan det altså være en kilde til mange problemer, hvis man ikke er tryg. Og ja, en tyverialarm har vi da fået sat op. Men den