Nødvendigt med nye vinduer

Brug for nye vinduer nu

Lørdag eftermiddag er altid en kedelig eftermiddag her i huset. Den står nemlig på rengøring. Og vi er alle sammen tvunget til at skulle hjælpe med arbejdet. Det er noget, min mor har fået gennemtrumfet. Jeg forsøger altid at undgå det. Men min mor har nedlagt veto. Hun vil ikke gøre rent i mit eller min storebrors værelser mere. Det skal vi selv gøre. Og hun kommer og tjekker, at vi har fået tørret støvet af. Sådan er det også i dag. Jeg har lige afleveret støvsugeren til min bror. Han er i gang inde på sit værelse. Selv er jeg færdig.

Alt tjekkes

Jeg har dog besluttet, at jeg vil rydde op på min opslagstavle, og er i ved at sortere i alle billederne og noterne, da hun kommer ind for at tjekke. Hun ser, at jeg ordner min opslagstavle og smiler. Fortæller mig, at jeg skal holde op med at surmule. Hun går hen til vindueskarmen og stiller sig op og ser på mit værelse. Så vender hun sig. Har jeg tørret støv af i vindueskarmen? Det har jeg. Hun tjekker. Kigger ud ad vinduet. Bliver stående og kigger ud. Sådan lidt med hovedet på skrå. Hun fortæller mig, at maden er klar om en halv time. Vi skal have citronkylling. Jeg fortsætter med at rydde op. Tager fat på bakkerne på skrivebordet.

Rådne vinduesrammer

Efter ca. et kvarter går jeg ned til mine forældre. De sidder inde i stuen. Jeg kan høre, at min mor fortæller min far, at vi er nødt til at få nye vinduer sat op inde i børnenes værelser. Den er helt galt med rammerne. De er ved at rådne op.
Min far siger, at han vil se nærmere på det i morgen. Lover hende også, at han vil finde tilbud på vinduer fra både Velfac og Rationel.

Jeg går ind i stuen til dem. De ser på mig. Smiler. Min far siger, at jeg skal komme og sætte mig ved siden af ham. Han forklarer mig, så, at han godt kan forstå det, hvis jeg er sur over, at jeg ikke må gå til fest i aften. Men der er altså nogle regler i vores familie. Og en af dem, at mindst en aften om ugen, så skal vi være sammen – alle sammen. Og da han skal arbejde i morgen aften, så er den eneste aften, vi kan være sammen i dag. Lørdag aften.

Lidt surmuleri

Jeg siger til ham, at jeg godt kan forstå det. Det bliver nok heller ikke en særlig god fest. Det sidste siger jeg bare, fordi jeg ikke vil have, at han skal have dårlig samvittighed. I virkeligheden er jeg ret sur over, at jeg ikke må gå til festen. Min bror kommer også ind i stuen. Han spørger, om vi skal spise snart. Han er altid hamrende sulten. Min mor rejser sig og spørger, om der er en af os, der gider at hjælpe hende med at dække bordet inde i spisestuen. Jeg melder mig. Det kan jeg lige så godt. Aftenen skal jo gå med noget.