Det er snart jul. Og jeg har da også en plan for, hvordan jeg kommer igennem den. Jeg skal være sammen med mine forældre i julen, og min kæreste tager til udlandet i en måned. Hun hader jul. Vil helst opholde sig et sted, hvor jul er et ukendt begreb. Det kan jeg ikke helt forstå. Og et eller andet sted sårer det mig, at hun har fortalt mig, at vi ikke skal ind i den der konventionelle rutine med at give hinanden julegaver. Derfor har jeg besluttet, at jeg skal give hende en gave allerede nu. Inden her bliver helt julekaos.
Hun skal have et smykke
Jeg har da også bestemt, at jeg gerne vil give hende et smykke. Et smykke, som hun kan bære, når hun tager til udlandet. Så hun kan tænke på mig, når vi skal være adskilt så længe. Derfor kigger jeg på smykker til hende her. Og det er både en udfordring, en nydelse og en prøvelse. Hun er jo et meget kræsent væsen. Hun har en helt speciel stil, som jeg gerne vil tage hensyn til.
Kan godt lide det
Det er en nydelse, fordi jeg godt kan lide at se på smykker til kvinder. Og der er mange smukke designs. Det er en udfordring, fordi jeg ved, at jeg helst vil finde et smykke til hende, som også jeg kan lide at se på. Og så er det en prøvelse, fordi der er så mange valgmuligheder. Jeg har tit stået i den situation, hvor jeg står foran to eller tre forskellige smykker og bare ikke kan vælge et af dem.
Det er frustrerende at stå med den der tanke, at man lige er nødt til at tænke sig om. Jeg ville ønske, at jeg bare lige kunne få øje på et smykke se på det, og så bare kunne se, at det lige præcist er det smykke, hun skal have.