Jeg var inde på netbank forleden og blev noget forbløffet, over at jeg skal betale for at have nogle kroner på kontoen. Ingen renter. De kalder det for negative rentesatser. Jeg ringede op til banken for at høre, hvorfor de har trukket mange flere penge fra min konto, end jeg havde regnet mig frem til. Forklaringen, jeg fik, var ret uforståelig. Der blev talt med meget indviklede ord, og forklaringerne var meget snørklede. Det eneste, jeg forstod, var, at sådan er reglerne nu! Jeg blev lidt knotten og sur på banken og besluttede derfor at lukke min konto hos dem.
Fuld af forståelse
Jeg sagde det til bankrådgiveren, som jeg talte med. Hun kunne sådan set godt forstå mig. Der er jo tale om mange penge, og på et tidspunkt vil kontoen have ædt sig selv op. Jeg spurgte hende, dog, om jeg kunne åbne en konto hos dem på et senere tidspunkt. Svaret, jeg fik, bekræftede endnu en gang, at min beslutning om at lukke kontoen. Jeg fik nemlig at vide, at hvis jeg på et tidspunkt beslutter mig for at købe fx et sommerhus, så vil det være nemt for mig at åbne en ny konto. Men hvis jeg ikke har nogen økonomisk forbindelse til Danmark, så er det ikke nemt. Og jeg har jo ikke økonomisk forbindelse til Danmark. Så jeg sendte besked via netbank om, at min konto skal lukkes. Det blev den. For nogle år siden nu. Men nu er der så sket det i mellemtiden, at jeg faktisk har besluttet, at jeg gerne vil besøge Danmark lidt oftere. Og jeg har ikke lyst til at belemre mine søskende med mine besøg. De har jo deres hverdag at passe.
Vil bygge et sommerhus i Danmark
Derfor har jeg tænkt på, at jeg vil købe et lille sommerhus i Danmark. En lille et. Et der er nemt at varme op. Et der er nemt at holde rent. Et lille, nyt sommerhus fra Lilje-Huset, som jeg kan bo i, når jeg er i landet. Jeg har derfor været inde på adskillige ejendomsmægleres sites for at lede efter sommerhusgrunde. Og jeg har fundet og købt én. Den ligger oppe ved Gilleleje. Det er ikke så langt fra hvor mine søskende bor. Og med toget er det nemt at komme til København. Der er bare ikke noget sommerhus på grunden. Så det er min opgave lige nu:
Et dansk sommerhusfirma
Jeg har planlagt at rejse til Danmark i næste måned for at lave en aftale med et sommerhus firma, der kan varetage hele processen med at få opført et lille sommerhus på grunden. Der er jo sådan noget med tilladelser, den basale infrastruktur, der skal være i orden, for at man kan bo i huset og sådan noget. Og jeg kan jo ikke være i Danmark hele tiden, imens selve byggeriet af det nye sommerhus står på. Så hvis jeg kan få en aftale med et af de sommerhusfirmaer, jeg har talt med, så vil det være en lettelse for mig. Hvis sådan et firma kan varetage alt det praktiske og administrative omkring sommerhusbyggeriet, så skal jeg nok tage mig af det økonomiske. Også selvom jeg er nødt til at åbne en ny bankkonto.