Tandlæge i hovedstaden

Udgivet af Charlotte

Da vores datter, Camilla,  for et halvt års tid siden var færdig med gymnasiet, måtte min mand og jeg indse, at tiden nu var inde til, at hun flyttede hjemme fra. Hun ville studere jura og var i kraft af sine gode karakterer blevet optaget på universitetet i København.

Da vi bor i Holbæk, er der lige langt nok at transportere sig, så vi valgte at købe en lille ejerlejlighed på Frederiksberg, som for os kunne være en fornuftig investering, mens den for Camilla kunne være en god bolig til en særdeles rimelig husleje. Vi besluttede nemlig, at hun kunne bo gratis mod til gengæld at koncentrere sig om sine studier og så i øvrigt klare sig for sin SU.

Det gik også fint det første par måneder, for Camilla har altid haft god styr på sin økonomi. Men så løb hun ind i et problem med en kindtand, som ganske enkelt knækkede, fordi hun tyggede i noget meget hårdt, som viste sig at være en lille sten i et stykke rugbrød.

Hun ringede hjem til os og klagede sin nød, for den beskedne SU rækker ikke til dyre tandlægeregninger, så hun spurgte, om vi kunne hjælpe hende. Selvfølgelig ville vi det, for Camilla har altid haft flotte og sunde tænder, så den knækkede kindtand skulle bare ordnes.

Vi bad hende finde en god tandlæge i København, som hun kunne blive patient hos. Dagen efter ringede hun hjem og fortalte, at hun var blevet anbefalet en tandlæge på Frederiksberg tæt på hendes egen lejlighed, og hun havde fået en tid samme dags eftermiddag.

Camilla ringede igen om aftenen, og jeg kunne med det samme høre, at humøret ikke var det allerbedste. Tandlægen havde undersøgt den knækkede tand og havde fortalt hende, at den desværre var så alvorligt skadet, at han ikke kunne redde den. Enten måtte hun helt undvære den tand, eller også skulle hun have et implantat. Tandlægen havde fortalt Camilla, at han ikke selv udførte implantater, så i givet fald ville han henvise hende til en specialklinik, som udfører billige implantater.

Jeg havde slået telefonen på medhør, og min mand spurgte, hvad billigt ville sige i den forbindelse. Og så kom det lidt tøvende fra Camilla, at hendes nye tandlæge i København havde nævnt en pris på mellem 15.000 og 18.000 kroner som det mest sandsynlige.

Min mand så noget bestyrtet ud i ansigtet, for ingen af os har nogensinde fået sådan et implantat, så vi var ikke forberedt på, at det kunne koste så meget. Men Camilla har altid været sin fars øjesten, så han fattede sig hurtigt og meddelte hende, at hun i hvert fald ikke skulle gå rundt og undvære en af sine tænder resten af livet for sølle 15.000 kroner – eller hvad det nu kunne løbe op i.

Camilla blev så glad og lettet, at det var med gråd i stemmen, at hun sagde os tak for vores støtte. Da hun et par uger senere kom hjem på weekend, viste hun stolt sin nye tand frem. Og hun kunne samtidig prale med, at hun havde fået et nyt job som tekstforfatter hos Concept Interest i Aars!

Kategorier: Feriesnak