Stakkels Erna

Udgivet af Charlotte

Det var en trist historie med Erna, som er en af mine venners mor. Hun bor i Frederikshavn, så Søren – der ligesom jeg bor her i Sydjylland – kan jo ikke komme på besøg hos sin mor særligt tit. Og han var godt træt af den store afstand, da hans mor for et par måneder siden ringede og fortalte, at hun var blevet ramt af et brok i maveregionen, og nu skulle hun opereres.

Søren besøgte hende den dag, hun blev indlagt, og han blev der til næste dag, så han var der, da hun vågnede op efter operationen. Derfor var han også vidne til, at lægerne måtte konstatere, at operationen ikke var forløbet som planlagt. Et eller andet var gået galt.

Erna var syg længe og kommer aldrig helt til hægterne igen. Og det hele skyldes en oplagt fejl begået af den opererende læge. Så nu har Søren på sin mors vegne kontaktet en advokat i Frederikshavn for at få ham til at kræve en erstatning til Erna.

Hun er blevet grundigt undersøgt på sygehuset i Aalborg, og her har man konkluderet, at tingenes tilstand hos Erna ikke kan rettes op med en ny operation. Erna må leve resten af livet med nogle fysiske begrænsninger på grund af lægens fejl.

Der er med andre ord tale om varigt men hos Erna, og sygehuset i Frederikshavn har da også erkendt, at det er her, der er begået en fejl. Nu venter Erna og Søren bare på en afgørelse om erstatningens størrelse.

Kategorier: Feriesnak