Solbriller og pulsure

Udgivet af Charlotte

Vi skal huske vores pulsure, sagde min søde kæreste, da vi var ved at pakke vores kufferter til en velfortjent ferie på Kreta. Åh nej, tænkte jeg straks, for jeg havde faktisk set frem til også at holde ferie fra vores daglige motionsløb i en uges tid. Men det havde Louise åbenbart ikke, så jeg måtte nok se i øjnene, at vi også skulle have vores daglige løbetur trods den forventede varme på Kreta.

Jeg undlod at protestere, for Louise er viljefast som bare pokker, og når hun nu havde sat sig i hovedet, at vi skulle holde konditionen ved lige på vores ferie, kunne jeg lige så godt opgive enhver form for protest. Og i øvrigt er jeg da godt klar over, at det kan være risikabelt at springe en uge over, når man har sat sig for at løbe hver eneste dag.

Så jeg hentede vores pulsure i skabet i bryggerset og lagde dem i hver vores kuffert. Jeg var også lige på nippet til at lægge mine solbriller (købt online her) i kufferten, men Louise stoppede mig med en bemærkning om, at da vi jo skulle lande på Kreta midt på dagen, var det nok smartest at have solbrillerne ved hånden, altså enten i en lomme eller i håndbagagen, så man hurtigt kan få fat i dem, hvis solen brager ned allerede i lufthavnen.

Jeg lagde i stedet mine solbriller ned i den skuldertaske, jeg havde valgt at tage med som håndbagage, og nu glæder vi os bare til at komme i lufthavnen om lidt.

Kategorier: Feriesnak