Soft Shell

Udgivet af Charlotte

Vi har en flok meget talentfulde drenge i fodboldklubben i vores lille by. I sidste sæson var holdet blandt de absolut bedste juniorer i hele landet, og de har trænet særdeles flittigt det meste af vinteren, for i den kommende sæson er de og deres træner enige om at gå efter det danske juniormesterskab.

Som kasserer i klubben har jeg i et godt stykke tid arbejdet på at skaffe sponsorer, så drengene kan blive belønnet lidt, og jeg har opnået tilsagn fra flere af byens forretninger og virksomheder.

Derfor kunne jeg glæde de unge knægte med en nyhed, da jeg mødte op til deres træning i aftes. Jeg havde nemlig fået sponsoreret et stort antal softshell jakker, så drengene kan gå ens klædt i den kommende sæson.

Det er et stort, lokalt VVS-firma, der har sponsoreret jakkerne på den betingelse, at drengene også skal bruge dem mest muligt i det daglige, så det trykte logo på ryggen bliver vist mest muligt frem.

Vores lokale herreekviperingsforretning har sponsoreret en stak T-shirts med print, som ikke skal bruges som spilledragter, men som drengene også gerne må vise frem i byen så tit, det kan lade sig gøre.

Og da jeg i går eftermiddag skulle hente de mange T-shirts i forretningen, nævnte indehaveren, at der højst sandsynligt var lidt mere på vej, for han havde fået lokket et restlager af joggingbukser ud af en leverandør til en usandsynligt lav pris, så dem skal drengene også have, men det må vente til en senere lejlighed.

Kategorier: Feriesnak