Salg af hus er nemmere nu

Udgivet af Charlotte

Min søn, Gert, var pavestolt, da han sammen med sin kæreste for et par år siden købte et lille hus og dermed for første gang i sit liv blev husejer. Ret kort efter giftede de to unge sig, for de fandt det mest praktisk, at de var gift, når de nu også ventede barn. De fik en lille pige, og nu udgør de tre en lille og meget harmonisk familie.

Og nu er min svigerdatter gravid igen, og da jeg besøgte dem forleden aften, sad de og nærlæste en masse boligannoncer. Det var helt oplagt, for deres hus var lige lovligt lille nok til en familie på fire, så de var begyndt at kigge sig om efter et større hus.

Jeg kunne ikke dy mig for en snusfornuftig bemærkning om, at de jo nok burde sælge deres nuværende hus, før de kastede sig ud i køb af et andet hus. De beroligede mig med, at det turde de helt bestemt heller ikke – de ville ikke risikere at stå med to huse i en periode.

Faktisk har vi allerede sat huset her til salg, fortalte de. De havde fundet en hjemmeside på nettet, hvor man kan annoncere med sælge sin bolig helt gratis. Og vi tør godt kaste os ud i det, sagde Gert, for et par af vores venner har for nylig gennemført sådan et selvsalg, og det gik fint. De sparede en masse penge til en ejendomsmæglers salær, så det vil vi også gerne forsøge os med, fortalte Gert.

Kategorier: Feriesnak