Af en eller anden grund, så bruger vi rigtigt mange penge på at købe ansigtscremer, der ikke fungerer. Reklamerne lover os, at huden holdes frisk og fugtig. Og vi tror på det. Men det er altså et faktum, at, jo ældre vi bliver, jo mindre friske, kommer vi til at se ud. Det er en naturlig proces, at vi får rynker i ansigtet. Huden kan ikke blive ved med at være så frisk, som den var, dengang vi var helt unge. Nogle af ansigtscremerne kan afhjælpe, at vi får dybe rynker. Men de kan ikke forhindre, at vi får dem. Og når rynkerne er dybe og synlige nok, så er det, at vi måske finder ud af, at vi skal have gjort noget ved dem. Men hvordan er processen egentlig, når vi har besluttet, at vi skal af med nogle af rynkerne?
Behandling af rynker
Hvad er en rynkebehandling i virkeligheden? Er det svært for en speciallæge at fjerne rynker? Det er komplekse spørgsmål, du stiller. Men du skal have et svar. Det korte – men intetsigende svar – er, at det kommer helt an på hvilke rynker det er, der skal fjernes. Det kommer også an på, hvor dybe rynkerne er.
Et lidt mere uddybende svar er, at en rynkebehandling ofte består af flere behandlinger, hvor du får sprøjtet enten botox eller fillers ind under huden. Det kan tænkes, at en behandling af rynker et særligt sted i ansigtet skal behandles med begge former for behandling. I nogle tilfælde vil det at fjerne rynker ikke kræve en behandling direkte ved rynken/rynkerne. Det kan være, at der skal et lille indgreb et andet sted til, som vil bevirke, at rynkerne fjernes. Fx så kan man fjerne rynker ved øjnene ved at give øjenlågene et lille løft. Den behandling kan så følges op med en botox behandling, der ligesom forsinker, at nye smilerynker ved øjnene bliver dannet.
Fillers til de dybe rynker
Omvendt kan en dyb rynke i panden afhjælpes ved en behandling med fillers, der lægges ind under huden og dermed glatter huden ud. Generelt kan jeg dog fortælle dig, at det er nemmere at fjerne rynker, inden de bliver for dybe. Om det skal være ved brug af botox eller en filler, kommer helt an på, hvor rynken sidder, og hvor dyb den er. Og naturligvis bestemmes behandlingen også af hvad du vil have. Nogle mennesker vil have totalt glat hud. Andre vil bare gerne se lidt friskere og lidt yngre ud. De vil ikke nødvendigvis ligne skønhedsdronninger eller superstars fra Hollywood.
De vil bare gerne se lidt pænere og gladere ud. Og det glade sind kommer, hvis du selv synes, at du er pæn. For at afrunde mit svar til dig om, hvordan rynker fjernes, så vil jeg give dig mit bedste råd til sidst: Du skal først gøre dig klart, hvad det egentlig er du gerne, vil have lavet. Skal rynkerne virkeligt fjernes totalt? Eller skal der bare glattes lidt ud i huden, så du ikke ser så træt og gammel ud? Dernæst skal du tale alvorligt med en speciallæge om dine ønsker og muligheder.