Møbelkataloger – jeg elsker dem bare

Udgivet af Charlotte

For en gangs skyld tog jeg mig tid til at kigge i bunken af reklamer og fordybede mig i vores lokale møbelhus’ reklamekatalog. Vores pejsestue har samme møblering, som da vi flyttede ind i huset for 25 år siden, og jeg syntes, det var på tide at få stuen piftet op med maling, nye gardiner og møbler.  Mens jeg svælgede i kataloget, lovede jeg mig selv, at vi ikke købte møbler, inden stuen var malet og i orden.

I løbet af weekenden fik vi malet stuen, og de gamle møbler blev kørt til skrot, og nu havde vi en ny pejsestue, så nu manglede vi bare inventar og gardiner. Min mand sad ved køkkenbordet og kiggede i det møbelkatalog, jeg havde lagt frem til ham, og jeg havde bedt om hans mening om to sorte lædersofaer som jeg mente ville passe perfekt i pejsestuen. Med det samme kunne jeg dog se, at han absolut ikke var enig, og han  forklarede, at han syntes læder lugtede, og det var koldt at sidde i.  Det ærgrede mig, at han havde den holdning, så jeg foreslog, at vi tog over til møbelhandleren dagen efter, han kunne tage avisen med og sidde og læse den i lædersofaen. Det gik han modvilligt med til, og da vi ankom til forretningen, sagde jeg til ekspedienten, at jeg parkerede min mand i forretningen, mens jeg foretog andre indkøb.

Da jeg kom tilbage, var min mand faldet i søvn med avisen over hovedet, og inden han vågnede, havde jeg bestilt de to lædersofaer.

Kategorier: Feriesnak