Nu går det ikke længere. Jeg kan ikke udskyde det længere. Jeg har en lille lejlighed øverst oppe inde i indre by. Den ligger helt oppe under taget, og jeg har lagt mærke til, at det drypper ind – lige under kvisten. Det er ikke godt. En fugtskade truer. Så jeg er nødt til at få det repareret. Og det bliver dyrt. Da jeg købte lejligheden, forpligtigede jeg mig til at vedligeholde hele lejligheden – fra yderst til inderst. Det var derfor, den var billig.
Taget skal fikses
Nu betyder det, at jeg skal betale alle omkostningerne til at få den del af taget repareret.
Jeg har bare ikke særligt meget erfaring med vedligeholdelse af bygninger. Og slet ikke tage. Jeg kan godt finde ud af at afkalke en vandhanes filter. Men det er alt. Reparationer af tage ved jeg intet om.
Så, jeg har været på nettet for at lære noget. Gud ske tak og lov for internettet. Man kan få så mange oplysninger og lære så mange ting.
Brug for et stillads
Fx så havde jeg jo aldrig tænkt på, at der kan blive brug for et stillads. Stilladser er noget, jeg kun ser på store byggerier. Du ved, de der byggepladser, hvor der altid er et stort skilt, som reklamerer med, at bygherren er det eller det selskab.
Men jeg har lært, at et stillads vil være rigtigt godt, hvis man skal reparere et tag. Om man er til DIY, eller om man hyrer professionelle håndværkere til at gøre det, kan komme ud på ét.
Hvad koster det at leje stillads?
Så det næste, jeg er ved at finde ud af, er, hvad det koster at leje et stillads. Jeg har derfor også søgt på Google efter ”leje af materialeplatforme” og ”stilladsudlejning”. Resultaterne, jeg fik ud af det, er meget forskellige. Jeg fandt små firmaer på den første frase. Og større firmaer på den anden. Sjovt, ikke?
Jeg har dog set, at de større firmaer har en noget mere omfattende vifte af ydelser. Jeg kan sådan set ikke se, om de er dyrere end de små firmaer. Men jeg har på en eller anden vis mere tiltro til de firmaer, der giver mig flere oplysninger. De er måske ikke bedre end de små firmaer. Men jeg værdsætter, at jeg får at vide, at det ikke er nødvendigt for mig at leje et kæmpe stillads. Jeg sætter også pris på at få at vide, hvad der er inkluderet i prisen, jeg kan leje et stillads for. Det er sjældent, at de små firmaer fortæller, hvad det vil koste mig. Jeg får som regel en pop-up, der fortæller mig, at jeg bare skal komme frit og kontakte dem for at få en pris. Det er jo ikke det, jeg vil. Jeg gider ikke at sidde der med en chatbox og vente. Jeg vil have oplysningen nu. Og det får jeg ikke altid.
Så når jeg får råd til at få taget repareret, så ved jeg, hvor jeg skal henvende mig for at få priserne at vide. Og det er en fordel. Det er jo ikke alle, der er store bygherrer med et bundløst budget.