Hvilket hotel i Esbjerg?

Udgivet af Charlotte

Der er mange i Danmark, der faktisk ved forbavsende lidt om Esbjerg, og det er en skam! Esbjerg er en stor by – og meget større end de fleste tror. Byen er også uendeligt meget andet end havnen, fiskeri (det er der ikke så meget af mere faktisk) og forblæste gader. Esbjerg er sprængfyldt med kultur, med gode spisesteder, kunst og – altid og evigt: Omgivet af den mest fantastiske natur, der findes i Danmark ( i min optik). Når jeg er i Esbjerg, bor jeg altid på dette hotel.

ECH Park i Esbjerg

Det er gået hen og blevet mit favorithotel i det vestjyske, og det er det både til mine ganske hyppige forretningsrejser der – men sørme også til ferier og weekendophold. Det er der mange gode grunde til – men lad mig nævne nogle ganske få af dem:

  • ECH Park er meget centralt placeret for byen
  • Værelserne er nyrenoverede og faktisk super lækre
  • Personalet er alle og uden undtagelse professionelle og ekstremt søde
  • Maden… Uha… den er bare for god :-)

Esbjerg er tæt på og langt væk

For mange af os, der bor på Sjælland, er Esbjerg “langt væk”, men det er altså noget rent mentalt, og det er faktisk positivt. Hvem trænger ikke jævnligt til luftforandring? Det geniale ved netop Esbjerg er, at her kan jeg kombinere både en storby og dens tilbud med fri og vild natur nærmest udenfor døren. En tud ned i Vadehavet, et smut over til Rømø – eller måske endda et smut over grænsen til Tyskland. Alt er lige ved og tæt på i Esbjerg.

Med vores fine motorveje er turen derover faktisk hurtigt overstået – og man kan jo altså også tage toget, hvis man er til det.

Danmark er mere end bare sandstrande (de er også i Esbjerg i øvrigt), og det er sgu sundt for alle at opleve den service, venlighed og lune, som kun en vestjyde med Vesterhavet i blodet kan levere. Og det er det, man blandt meget andet finder i Esbjerg. Prøv det!

 

Kategorier: Feriesnak