Flybilletter til ferien

Udgivet af Charlotte

Da jeg kom hjem fra arbejde sent på eftermiddagen i går, sad min mand og hans gode ven, Kim, ved spisebordet i vores alrum og var travlt beskæftiget med at søge efter et eller andet på computeren. De var så opslugte, at de dårligt nok havde tid til at sige goddag, da jeg kom ind.

Men lettere åndsfraværende fortalte min mand, Henning, at han og Kim havde besluttet sig for, at de ville give efter for deres store passion for fodbold og tage til Barcelona for at se et brag af en fodboldkamp, nemlig El Clasico. Jeg stillede mig nok noget forundret an, for jeg havde ingen anelse om, hvad El Clasico er for noget, så min mand meddelte mig tålmodigt, at det er betegnelsen for kampene mellem Barcelona og Real Madrid, som er de absolutte højdepunkter i spansk fodbold. Så blev jeg så klog!

Og nu var de to mænd altså gået i gang med at søge efter billige flybilletter til Barcelona, for de ville jo helst rejse derned så billigt som muligt, så de surfede rundt mellem alverdens flyselskabers hjemmesider for at finde frem til de billigste billetter.

Jeg kunne ikke dy mig for at fortælle dem, at de sad og spildte en masse tid, for der findes en række søgemaskiner, der gør arbejdet med at søge efter den slags billetter, så der er ingen grund til at bruge en masse tid på selv at gøre arbejdet. Og i øvrigt kan man nok ikke være sikker på, at det lykkes at finde frem til de billigste billletter, når man søger selv. En søgemaskine er langt bedre til det arbejde, fortalte jeg dem.

Hvor finder man sådan en, spurgte min mand lidt fåret. Jamen hør nu her, svarede jeg, du var da selv med, da vi sidste år skulle finde flybilletter til Rom, da vi holdt en påskeferie i den evige stad. Ja, OK, sagde Henning, men jeg kan bare ikke huske, hvad den hjemmeside hedder.

Jamen, det kan jeg, og jeg anbefalede ham at gå ind på en hjemmeside, der hedder rejsepriser.dk, for den har jeg brugt masser af gange, når jeg i mit arbejde skal søge efter flybilletter til nogle af vores medarbejdere, der rejser meget.

Så sent som for et par dage siden skulle jeg finde tre flybilletter til Berlin til tre af vores ingeniører, som i næste uge skal deltage i en konference i den tyske hovedstad. Ved den lejlighed brugte jeg netop den pågældende hjemmeside og fandt også i løbet af ganske få minutter frem til nogle billetter, som jeg selv syntes var meget billige.

Det slog mig, at der nok er mange penge at spare ved at søge de billigste billetter, så for sjovs skyld valgte jeg at ringe til et rejsebureau for at høre, hvad de kunne tilbyde til den pågældende rejse. Jeg fik også en pris i telefonen, men jeg sagde bare, at jeg lige ville tænke over det, for rejsebureauets pris var et par tusinde kroner højere, end det jeg selv havde fundet frem til.

Kategorier: Feriesnak