Jeg er ret sur. Jeg har skrevet til webshoppen via deres formular på sitet. Jeg har skrevet til deres e-mail adresse, som de angiver nede i den der sektion, som det kalder ”Kontakt os”. Jeg har ikke fået svar endnu. Der er gået flere dage. Måske har de travlt, men jeg har faktisk på fornemmelsen, at de ignorerer de mails, der kommer ind fra kunder, der vil have oplysninger. Og det er ikke ok. Basta. Punktum.
Vil have en respons
Når man skriver til en e-shop via deres formularer og anbefalinger, så skal der bare komme svar – hurtigt. Hvis ikke svaret kommer, ja, så er der heller ikke nogen handel. Sådan er det bare. I hvert tilfælde i min optik. Jeg gider ikke længere at skrive via en kontraktformular for at få oplysninger om et produkt, jeg er interesseret i at købe. Jeg har gjort det rigtigt mange gange. Hver gang – på nær en enkelt gang – er jeg blevet skuffet. Enten kan de ikke give svar. Eller også har de bare ikke interesse nok i deres kunder.
Live Chat virker faktisk
Så jeg er begyndt at bruge den, der Live Chat, man ofte kan finde på sites. Det virker, som om at de er effektive. Og jeg må sige, at fordi jeg hurtigt har fået svar fra Live Chatten, så har jeg valgt at købe varer fra butikken, som jeg chattede med. Og jeg tror virkeligt, at sådan vil det blive ved med at være fremover for mig. Jeg gider simpelt hen ikke at blive ignoreret, fordi jeg skriver til den mailadresse, de angiver. Jeg gider ikke at blive ophidset over at skulle forvente et svar, jeg ikke får. Så, kære webshop-ejer: Lad være med at give mig en mailadresse, der ikke bliver svaret på. Det er irriterende. Det er frækt – og du mister kunder. Færdig. Bum. Og basta.