Bag vinduerne

Udgivet af Charlotte

Det var lidt irriterende, da min kone og jeg i går begge havde en tid hos vores tandlæge, for da vi ankom nogle få minutter før den aftalte tid, fik vi af klinikassistenten at vide, at der desværre var opstået en akut situation, der havde medført, at tandlæge var over en time forsinket. Vi fik tilbud om en tid en anden dag, men valgte dog at fastholde tiden i går.

Min kone sagde så, at vi kunne udnytte det gode vejr og spadsere rundt og se på vinduer – især dem fra Outline. Jeg sukkede lydløst, for den slags plejer at koste noget. Men så slog det mig også, at talemåden egentlig ikke er specielt præcis, for i virkeligheden handler det jo ikke om at se på vinduer, men derimod at se på de varer, der er udstillet bag butikkernes vinduer.

Jeg nævnte det for min kone, som ikke var specielt interesseret i den lille, sproglige finesse. Men jeg valgte at bruge den tid, hvor vi spadserede på byens tre gågader, til netop at se på vinduer. For den slags gør man jo sjældent, så jeg besluttede mig for at kigge nærmere på især vinduesrammerne og fandt ud af, at der i vore dage er langt mellem vinduesrammer af træ, når det handler om butiksruder.

Langt de fleste forretninger har mere moderne vinduer med rammer af metal, formentlig aluminium i de fleste tilfælde. Men nogle af dem var nu ekstra flotte og lignede rustfrit stål, men jeg er ikke dog kyndig nok til at være sikker.

Kategorier: Feriesnak