De fleste af os har oplevet eksamensangst. Du ved, den der frygtelige følelse, du fik, lige inden du skulle op til mundtlig eksamen i engelsk. Den der ualmindelige hjertebanken. Den der brændende fornemmelse i kinderne – og de svedige hænder. Du kunne jo slet ikke give censor hånden, fordi håndfladerne var våde af sved. Hvis du har oplevet det, så har du sikkert også kunnet grine lidt af den angst, du følte, efter at eksamenen stod på. Og heldigvis så gik det jo godt. Du fik en god karakter.
Det er jo sådan at eksamensangst kan være grunden til, at du gør dig ekstra umage. Og du kan prise dig glad for, at du gjorde det, som din angst fortalte dig: Gør dig umage. Pas på. Tænk hurtigt.
Definitionen
Men hvad er eksamensangst i virkeligheden? Ja, svaret er jo meget nærliggende: Det er en form for præstationsangst. Det vil sige, at du i virkeligheden lægger et enormt stort pres på dig selv, fordi du har en idé om, at du skal leve op til noget. Og det der ’noget’ – er ikke til at definere. Det kan være, at du har fået en opdragelse, der har presset dig til altid at få de højeste karakterer. Det kan være, at ’noget’ er et inderligt ønske, du har om at bevise, at du kan det eller det. ’Noget’ kan også være defineret af dine omgivelser og de mennesker, som du ser.
Håndter eksamensangst
Det, der er vigtigt for dig, når du oplever, at du har eksamensangst, er, at du hurtigt bliver klar over, at du ikke skal måle dig i forhold til andres præstationer. Du skal heller ikke præstere noget unikt. Nej, du skal spændes – måske på en ubehagelig måde – til det punkt, som bevirker, at du præsterer det, du kan – og samtidigt viser dit unikke jeg. Det er det, du skal bruge din eksamensangst til. Og det er faktisk noget, du kan lære.
Jo, eksamensangst er ubehageligt. Og du kan opleve at lide af den i flere dage, inden du skal til eksamen. Du kan også opleve, at den kommer tilbage igen og igen. Fx når du for tredje gang skal til eksamen i matematik. Det skyldes, at du har haft dårlige erfaringer (traumer) med den slags eksamener. Her er det, at du skal blive helt cool og bare anerkende, at du ikke er det store matematiske geni. (Vi kan ikke alle kalde os for Einstein, vel?) Det sker, at eksamensangst forveksles med den mere generaliserede angst, nogle mennesker lider af – men det er forkert.
Erkend virkeligheden
Du må erkende, at du ikke vil få de helt høje karakterer i matematik eller det sprog, som du bare ikke er på det rene med. Du kan dog bekæmpe og udnytte din eksamensangst til det bedste for dig. Og når du så langt i dit uddannelsesforløb, at du måske ikke føler den sammen eksamensangst, når du skal op i engelsk sprog længere, så er du derhenne, hvor du forstår, at eksamensangst ikke altid er det værste, der kan hænde for dig. Bliver din eksamensangst forværret under dit uddannelsesforløb, så skal du naturligvis i behandling. Og det findes der mange muligheder for, at du kan komme.